Det (hasard) er forfærdelig stort blandt drenge og unge mænd. Jeg ser det hele tiden og kan slet ikke begribe det.

Kobo Sage! 😄

Den hidtil bedste tegning! Den er virkelig hyggelig.

Jeg kommer til at tænke på bouba-kiki-effekten her – ræven er lidt spidsere, og ordet Nangi føles også lidt spidsere end ordet Jala. Så det kan vel være sådan. Den »spidse« ræv er Nangi, og den »runde« myre Jala – eller hvad?

Det er så hyggeligt og julet. I øvrigt har jeg altså besluttet mig for, at de hedder Nangi og Jala. Det lyder bare godt. Death of the author osv.

Nu skøjter Nangi og Jala! Så sødt.

Jeg havde fødselsdag i mandags, den syvogtyvende. Som jeg husker det, er der en anden herinde som deler denne dag – til lykke, @President_Pyrus@feddit.dk.

Siden du nævner The Lies of Locke Lamora tænker jeg at anbefale nogle andre engelske fantasibøger, eftersom jeg da har en smule forstand på dem (SF ikke ligeså):

• JONATHAN STRANGE & MR NORRELL (2003), Susanna Clarke
  En ret langsom bog, men stadig underholdende. Historien udspiller sig i Storbritannien det tidlige nittende århundrede, men i en verden hvor magi tidligere har været udbredt, og nu næsten er forsvunden kunst. Der er godt med tør humor og britisk flabethed, og bogen er i det hele taget særdeles britisk.

• THE DRAGONBONE CHAIR (1988), Tad Williams
  På mange måder en klassisk middelalderagtig fantasyfortælling, som i dens forsøg på at løsrive sig fra strømmen af Tolkien-kopier der skreves i halvfjerserne og firsene formåede at overgå dem alle. Mange klassiske træk fra sådanne fantasyfortællinger samt fra eventyr videreføres eminent uden at det føles uoriginalt, billigt eller kunstnerisk bankerot. Bogens første halvdel er rimelig langsom, men kan med lethed nydes af den rette læser. Forresten er bogen og dens efterfølgere nok den største inspiration til George Martins velkendte A SONG OF ICE AND FIRE.

• THE CURSE OF CHALION (2001), Lois McMaster Bujold
  Et sindrigt univers med profunde figurer, på trods af at verdenskortet er Europa vendt på hovedet. De fantastiske elementer i historien kommer fra udelukkende panteonet af de fem guder, der udgør universets religion. Denne er særdeles godt opbygget i bogen og føles helt naturlig. Guderne foretrækker dog at være i baggrunden, så for det meste er konflikten aldeles menneskelig og virkelig. Jeg hører den tit beskrevet som en lidt mere voksen fantasyhistorie – hovedpersonen er en garvet soldat i midten af trediverne.

Alle sammen gode engelsksprogede fantasybøger, derr også er vidt forskellige. Måske er der en, som vil kunne fange dig, hvis du altså ikke har læst dem. Jeg har ikke fortalt så meget om bøgernes handlingsforløb, men det man jo læse om på selve hjemmesiderne, hvor man kan købe dem. :)

PS: Det er ikke forkert eller forbudt at oprette bogindlæg på !fedditdk@feddit.dk, men overvej for fremtiden at bruge !litteratur@feddit.dk. Så kan vi læsere samle os der.

Hyperion er serien med de katolske parasitmunke, ikke?

Gud, nu kommer jeg I tanke om, at jeg så Sea1997 før han begyndte at producere rumvideoer. Ham har jeg ikke tænkt på meget længe.

Til lykke!

Vi kunne godt have drevet den lidt videre…. God reference, i øvrigt. Den aprilsnar var godt nok forfærdelig.

Hvor mange administratorer er det? Ni?

For mit vedkommende ville det have været fantastisk, hvis man kunne have haft både tysk og fransk i grundskolen. En sådan holdning er dog nok ikke synderlig udbredt…. Selv hvis man valgte at »satse« på enten tysk, fransk eller spansk, tvivler jeg på, at et eneste af de sprog ville vinde frem blandt dem, der faktisk ville skulle lære det.

Et småt men godt tiltag, tænker jeg. En forsvensket form er allerede etableret i »fediversum«, og jeg ser den brugt flittigt—lad os da ikke sakke bag dem (svensken).

Forhåbentlig er udviklerne noget mere besindige….

Skønt. Lad os da bibeholde den fremdrift. Glædeligt forår.

Selvfølgelig. Hvorfor ville det ikke det? Vor forhenværende justitsminister mente, at »med overvågning stiger friheden«. Hækkerup er nu væk, men jeg tror ikke, at tankegangen har ændret sig meget.

Det gavnligste ved Feddit.dk i forhold til /r/Denmark, som nærmest var dansk enebarn i en anglocentrist koloni, er ifølge mig, at tilblivelsen af nye og specialiserede danske fora er langt nemmere på Feddit.dk, da disse automatisk hører under siden »Lokale«, hvilket betyder at alle vil kunne se alt det særlige indhold, der på Reddit er gemt væk i et andet forum, altid med langt færre medlemmer — i de fleste tilfælde ikkeeksisterende.

/r/Denmark var ret ensartigt, og jeg synes allerede, at bredden og dybden af diverse indlæg er steget markant på knap halvandet år. Feddit.dk har været, om end aktivt og sjovt at tage del i, en smule stagnerende i persongalleriet, men nu er der ved at komme gang i den. Det vigtige er som du, at man ikke kun behandler Feddit.dk som /r/Denmarks efterfølger, men snarere som den danske successor til hele Reddit (og også mere end det), med alle dets forskellige fællesskaber. Jeg har store forhåbninger.

Hvorfor skulle The Guardian ikke være pålidelig?