• 0 Posts
  • 58 Comments
Joined 1 year ago
cake
Cake day: February 18th, 2025

help-circle
  • Min ledningekasse har mest IT-relaterede ting. Scart-kabler og gamle usb-ledninger og den slags. Strømstik køber jeg mere til en bestemt lejlighed. Så skal det være fordi jeg har haft planer om at samle noget engang, og så har jeg glemt alt om det, og så er det ikke endt i en kasse men ligger i stedet “klar til at blive brugt” et sted, jeg ikke har kigget i halvandet år.

    Jeg har også det problem, at da vi flyttede i hus, fik jeg et værksted, og jeg har aldrig fået lavet et ordentlig system for, hvor noget er derude. Jeg ville ELSKE en masse små skuffer, hvor hver ting kunne have sin plads, og så kunne der komme en lille label på skuffen og sådan. I praksis er det et rum hvor der er mulighed for at finde hvad som helst over alt. Sådan noget hvor man TROR, man engang har købt en dims, så man kan jo gå ud i værkstedet og se, om det ligger på bordet under tre lag af andre ting.


  • Jeg fik ikke tid til at gøre noget ved det over weekenden (den ældste havde fødselsdag, og vi havde huset fyldt med gæster), og da jeg havde en elektriker på besøg til at kigge på det i formiddags viste det sig, at han heldigvis kunne lave en midlertidig løsning med et stik og en forlængerledning på cirka tre minutter, og så er jeg egentlig ok tilfreds med ikke at have brugt et par timer på at rode rundt med at køre efter dimser og sætte det hele sammen :)

    Det viste sig i øvrigt, at vi havde en samling et sted mellem vaskemaskinen og eltavlen, der var brændt sammen, så vaskemaskinen var uskyldig!


  • Det er gode spørgsmål :) spørgsmål jeg ikke selv ville starte med at stille. Jeg HAR udendørs stik - ish. Jeg har stik i garagen, som ikke har klapper. Udtag der kan få fugt eller damp - det ved jeg ikke, men det kan jeg jo da tænke over! Mht. forlængerledning har jeg tænkt over det, men vaskemaskinen har ikke stik men ledninger der er sat i samlemuffer i sådan en hvid kasse bag den. Jeg kunne godt sætte et midlertidigt stik på, men så gik jeg i stå da jeg skulle tænke over, om jeg blev nødt til at sørge for, at der var jord med. Jeg skal lige vurdere, om det er en midlertidig løsning, jeg skal eftersætte, hvis nu vi håber, en elektriker kan fikse det ordentligt om nogle få dage. Vi får nemlig faktisk gæster i morgen, og jeg burde bruge min tid på at gøre klar på det i stedet for at køre i Jem & Fix i tide og utide.


  • Farcen om vores vaskemaskine fortsætter.

    Jeg har ikke vasket tøj herhjemme i to uger nu. Vi har undervejs alle haft fnat og derfor enten skullet vaske alt vi ejer på 60 grader eller gemme det væk i en uge i en pose. Så vi er pressede, og det er både på rent tøj og på moralen.

    I halvanden uge har jeg nu kommunikeret med Elgiganten, LG og en vaskemaskinereparatør, der har været herude og ikke kunnet finde noget problem med maskinen, på trods af at den slår relæet, hvis der er sat strøm til den. Jeg var helt fuldstændig overbevist om, at han tog fejl, og jeg var egentlig i gang med at oprette en ny garantisag hos LG. Jeg havde pillet vaskemaskinen fra strøm og tændt for dens sikringsgruppe igen, uden at noget slog fra, og jeg følte mig derfor totalt bekræftet i, at det var vaskemaskinen, der var problemet. Men så tændte jeg min ovn, og så slog hfi-relæet fra, og det ville først lade sig tænde igen, når vaskemaskinens sikringsgruppe var slukket. Det er vel at mærke ikke den sikringsgruppe, ovnen er på, og det er i øvrigt en gruppe, der lige nu så vidt jeg ved ikke laver noget som helst, for vaskemaskinen er pillet fra, og tørretumbleren laver af gode grunde ikke noget. Der sidder normalt også et køleskab, men det har vi været nødt til at sætte til et andet sted, fordi strømmen jo hele tiden forsvinder. Altså burde gruppen være totalt uden aktivitet. Så nu har jeg skaffet en elektriker, der forhåbentlig kan komme i næste uge engang og begynde at se på, hvorfor vores strøm åbenbart bare er helt gal.

    Jeg bliver sgu træt. Det værste er ikke de penge, det kommer til at koste - selvom de også er trælse. Det værste er bøvlet. Jeg tager mig ikke nødvendigvis så let sammen til at få ordnet ting, og det føles som om, at de sidste to uger er al min tagen-sig-sammen blevet brugt på den vaskemaskine. Og så er det ikke engang den, der er i stykker.


  • Jeg har hørt, det er en mulighed, og vi havde også tænkt på at bruge det på fx skoletasker, som under alle omstændigheder ikke bare kommer i vaskemaskinen, men jeg kan så se på SorteKanins post, at alle åbenbart ikke er enige om, om det er en god idé. Lige præcist med sengetøjet så ser det ud til, at man skal bruge noget creme på hele kroppen og så have det på natten over, så højst sandsynligt skal man vaske lige meget hvad, fordi det hele også er beskidt.



  • Der kom besked ud fra skolen i dag. En elev har fnat. Det satte gang i tankerne herhjemme. Min hustru har i lang tid haft noget mærkeligt eksem-agtigt på armen, der ikke ville gå væk, og begge børn har i perioder brokket sig over, at det kløede voldsomt når de skulle sove, men uden at der var noget at se. Så vi har kigget hinanden dybt i øjnene og accepteret, at vi nok desværre bliver nødt til at smøre hele banden ind i en hel masse af det der fnat-creme. Måske er det helt tilfældigt, men vi bliver nødt til at opføre os som om, det er fnat. Og så er der den del, hvor al sengetøj skal vaskes på 60 grader, og det er super, for vores vaskemaskine er i stykker. Det er ikke megabelejligt. Men det er den slags nok aldrig.

    Det er jo sådan noget, der får det til at klø over det hele bare at tænke over. Og jeg slog græs i dag for første gang i år, så jeg kørte halvvejs ind i vores blommetræ og har fået rifter på hele overkroppen - som klør!


  • Du har fuldstændig ret. Det har jo nok sneget sig ind på os over nogle måneder. Først fik hun en seng inde hos os, til hvis hun vågnede om natten og havde haft mareridt. Så begyndte hun at gå ind i den midtvejs på hver nat. Så startede hun derinde hver aften. Så skulle lyset være tændt permanent. Så rykkede sengen over ved siden af vores. Det er sådan en slags cyklus, hvor der er krise, og så løser vi det ved på en eller anden måde at akkommodere hende, men efter noget tid vender krisen tilbage, og vi akkommoderer med noget nyt. Jeg tror, at hvis vi var gået direkte fra, at hun sov på sit eget værelse, til at hun lå en halv meter fra os med lyset tændt hver nat, så havde det været lettere at sige, at så må de voksne også se på at indrette sig anderledes. Men det er noget, jeg tror, vi skal tage til os, for du har ret i, at det her ikke er holdbart.



  • Tak :) Det er lidt svært at være i, ja, men på en måde har noget af det svære også været at opdage, at vi var i det. Hun er jo som hun altid har været - bare “ekstra”. Det har været tricky at trække en linje og sige, at nu er det blevet til noget andet, hvor vi har brug for en anden slags hjælp.

    Jeg ved ikke med den der afbudsliste. Det er skolen, der har dialogen med kommunen. Mit indtryk er, at der er enighed om, at det gerne må være snart, men at vi også venter, fordi den psykolog der er tilknyttet skolen har nogle andre ting, der skal afsluttes først. Dvs. at vi venter ikke, fordi der er andre børn foran. Hvis ellers jeg forstår det rigtigt. Så der sker forhåbentlig snart noget.



  • Ja, skolen har virkelig bare været gode. Det er generelt en god skole, men de sætter ting i gang, jeg slet ikke troede var mulige i den almindelige folkeskole. Jeg tror det også hjælper, at hun er en rimelig nem elev at have i eneundervisning. Hun er sjov og charmerende og fagligt ret dygtig - når bare hun ikke er max belastet af at være sammen med de andre elever.

    Jeg tror, at kernen af det hele er ADHD, men jeg er også farvet af, at hun på mange måde minder mig om mig selv fra den tid, bortset fra at jeg aldrig blev ængstelig på den måde, hun kan blive. I mit hoved er hun så godt som bekræftet med diagnosen, men jeg skal huske lige at få ro på. Det kan jo også være noget andet. Min fornemmelse er, at hun ikke kan lade være med at køre med 120 km i timen dagen lang, så enten bevæger hun sig, eller også sanser hun, eller også tænker hun. Det er svært for hende bare at eksistere, og det er jo stressende i længden. Når så hun er overbelastet, så ryger humøret op og ned, tankerne bliver mere ængstelige, og hun kan slet ikke finde ro i kroppen. Og det er jo selvforstærkende.


  • Vi er lidt tyndslidte for tiden. Vores ældste er 9, og hun har været presset i noget tid efterhånden. Hun læser og snakker og forstår som en stor teenager, og hendes modenhed er vel som en 6-årig. Hun har meget lange ører og tager alting ind og blander sig i alting, og hun kan slet ikke rumme at skulle følge med i så meget og at forholde sig til alle de her ting, men hun kan heller ikke lade være, så hun er generelt bare belastet, og humøret flyver op og ned. Skolen har sluppet afsted med at holde hende derinde ved at lave et skræddersyet program, hvor hun får eneundervisning nærmest hele dagen. Om aftenen kan hun ikke sove, fordi tankerne kører for hurtigt, og det er ikke unormalt, at den bliver 10.30, før hun falder i søvn, så hun er jo også bare fuldstændigt flad, for 9-årige børn kan ikke nøjes med at sove under 8 timer. Hun sover i øvrigt i vores soveværelse, hvor hun kun kan sove med alt lyset tændt, hvilket heller ikke er de forhold, vi voksne får bedst nattesøvn under. Vi er i kø for at få hende udredt for ADHD, og måske sker der noget senere på foråret, men indtil da føles det lidt som om, vi bare slukker brande for at holde det hele kørende. Og lige nu går det. Men der er ikke mange ressourcer i tanken, til hvis der sker et eller andet andet træls.


  • Mht. tonen havde jeg det også stramt med det. Jeg søgte herind specifikt fordi jeg oplevede, at tonen på reddit var for konfrontatorisk. Der var for meget snak om emner, som det ikke gav mig noget godt at tænke på, og folk skrev ikke pænt. Jeg kan godt lide, at feddit føles mere som et gammeldags forum fra nullerne. Folk skriver ordentligt til hinanden, og der er en community-følelse, som man stort set aldrig oplever på reddit.

    Da Oberon begyndte at skrive herinde, havde jeg det godt nok lidt sådan… en slange i paradis-agtigt. Og de var også bare virkelig opsøgende omkring de her diskussioner. Jeg tror ikke, de fik skrevet noget herinde om noget, der ikke på en eller anden måde relaterede sig til det, og til gengæld fik de det til at relatere sig til alt muligt, så de blev ved med at poppe op i alle mulige sammenhænge. På en måde var det rart, at nazi-plasteret blev revet af. Jeg forestiller mig, at det er nemmere at moderere ud fra end kommentarer, der mere er i en gråzone.


  • Vi bor uden for en lille by, hvor stort set alle går i den samme børnehave og fortsætter i den samme skole. Når der starter børn i skolen, der er tilflyttere, eller som bare ikke har gået i børnehaven i byen, så er de ok på skolen til at få børnene inviteret med til arrangementer det sidste år inden de starter, men det er bare ikke det samme, som at børnene har kendt hinanden i flere år. Nogle børn møder deres bedste venner, når de er 3-4 år, og så hænger de sammen med dem de første år i skolen. Det er også noget med, at når de starter på skolen, så kender de allerede nogle af de ældre elever, for det er jo deres venners søskende, eller det var dem, der var de store børn, da de selv startede i børnehaven. Det giver en anden tryghed for dem, synes jeg.

    Det jeg tænker om det her med hjemmegrupperne er, at det kan sagtens være en helt fin løsning, men jeg ville nok se på, om der var nogle ting, som alle børnene fra den lokale institution også gik til. Noget gymnastik eller bold eller spejder eller sådan noget, så de kunne være en del af det fællesskab, de senere vil møde i skolen, og så kunne det jo være, de fik nogle legekammerater der, som de senere skulle gå i klasse med.

    Det er selvfølgelig et forslag, der kun fungerer, hvis jeres skolesituation er som vores :) hvis de skal ind til en større by, hvor børnene alligevel bliver blandet på kryds og tværs, så er det sikkert anderledes. Men nu skrev du noget om æ land ;) så jeg tænkte, det måske kunne være aktuelt.


  • Vi spuler flyverdragten med vandslangen. Vi har en pistol på, der kan lave en hård, tynd stråle, så det er ikke decideret højtryksspuling, men det lugter lidt af det. Det tager det værste mudder af. Så kan den hænge på bruseren i badeværelset natten over og dryppe af. Med lidt held når den at blive tør. Den ser stadig beskidt ud, men i det mindste sidder der ikke kager af mudder mere.


  • Mht. støj skiftede jeg stock-køleren på min efterhånden noget gamle ryzen 5 3600 ud sidste år, hvor jeg i stedet satte en be quiet! Pure Rock 2-køler på, der også har det der setup, hvor radiatoren står ud fra cpu’en i stedet for at ligge på den. Den ser ikke umiddelbart ud til at være helt lige så stille, som den du har valgt der, men allerede der var det en KÆMPE forskel! Så jeg kan støtte op om, at det ligner et godt valg :)

    Jeg skal ikke kunne sige noget om integreret grafik. Jeg opgraderede til et rx 9060 xt til sidste black friday, hvor jeg specifikt valgte en model, der nærmest er lydløs, men det var også ret dyrt, og det er nok ikke blevet mindre slemt siden. Du kan vel i værste fald starte på integreret grafik og så tilkøbe noget, hvis du ombestemmer dig? Den der strømforsyning har vel overskud nok til et kort i hvert fald.


  • Jeg må sige, at jeg er lykkelig over, at vinden er gået over i øst her. Vi har haft en lille uge med vind fra sydøst, og det pumper kold luft ind i vores skunk og ind under gulvet på overetagen. Den anden dag stod vi op til 12 grader! Der blev godt nok brændt meget træ af i de dage. Nu er vinden i øst, og det blæser lige så meget, men det stryger fuldstændig uden om huset.


  • I min svigerfamilie har vi et lodtrækningssystem, hvor alle voksne giver gave til én anden voksen. Så er der lidt bedre budget, og man kan give noget spændende til én i stedet for at prøve at være kreativ til mange. I min egen familie får jeg kun af mine forældre. Hustruen og jeg har givet hinanden i gave, at vi uden skam kan købe noget til os selv, vi gerne vil have (jeg købte et grafikkort til min aldrende pc). Så jeg får kun gaver to steder fra, og det har jeg det rigtig fint med. Jeg er nemlig også elendig til at finde på ting. Mine ønskelister bliver nemt til ting, jeg selv har villet købe, men så har jeg ikke fået taget mig sammen til at gøre noget ved det.


  • Mht. bogen så kan du måske give råd ud fra de problemer, som teksten har? Fx at den beskrivende tekst på sin egen måde er smuk men skal strammes op, fordi det er svært at forstå, hvad der egentlig foregår, og at den her ordrige beskrivende tekst ikke stemningsmæssigt matcher dialogen, fordi ordforrådet er anderledes. Det er nok de primære råd jeg ville give, hvis jeg vidste, der ikke var brugt AI, men det er også nogle af de ting, der udstiller, at der nok faktisk er brugt AI til at skrive det. Hvis forfatteren ikke bliver konfronteret med beskyldninger men bare får at vide, at det samlet set ikke fungerer, så er det måske lidt nemmere at sluge? Teksten er jo på en måde en omvendt Brandon Sanderson. Hans prosa er ikke ligefrem stor lyrik, men hans worldbuilding er altid gennemført, og du forstår altid, hvor alle er, og hvad de gør. Og han har rigtig mange læsere, fordi folk forstår det. Den tekst du har fået er på overfladen velskrevet, men den er næsten uforståelig.

    Nå, nu kom jeg i gang om den historie igen. Jeg har tænkt meget over den og snakket om den med min hustru, der arbejder meget med AI i det daglige, så den ligger mig åbenbart meget på sinde :)

    Fedt med børnenes gaver i øvrigt! Mine har også pakket en hel masse ind, og det er faktisk så hemmeligt, at jeg ikke ved, hvad det er, men vores rodeværelse er fyldt med indpakkede ting efterhånden.